Posted on Leave a comment

Robot

Robotvirksomhed opruster med kommercielle kræfter i den øverste ledelse

Autonomous Units forstærker sig kommercielt og udpeger en VP Sales & Marketing CCO  (Salg- og marketing direktør) med international erfaring.

Søren Bjerre er bosat i Kolding og kommer fra en stilling som Sales Manager i Beirholms Væverier hvor han har arbejdet med strategisk salgs- og markedsudvikling i Sverige, Norge, Tyskland og Benelux. Han er oprindelig uddannet Cand.merc International forretningsudvikling og tiltræder i virksomheden den 1/9.

”Det er med stor ydmyghed at jeg har takket ja til dette fantastisk tilbud!! At blive en del af en robotvirksomhed, som udvikler fremtidens automatiske desinficeringsløsninger og et super ambitiøst team med nogle sunde værdier og højt kompetenceniveau – det er helt unikt! Jeg er super motiveret for, at bringe mine kompetencer i spil sammen med teamet – og personligt blive udfordret på helt nye områder.” siger Søren Bjerre. ”De første robotter er sendt på markedet og har fået en flot og anerkendende modtagelse. Den dækker et behov på et eksisterende desinficeringsmarked – men qua Covid-19 hvor desinficering er blevet endnu mere udbredt står vi med en robot der kan skabe stor værdi for mange nye segmenter og hvor vi er ekstremt nysgerrig på at skabe nye businessmuligheder” fortæller Søren Bjerre.

Virksomhedens grundlægger og nu CTO (Chief Technology Officer) Flemming Thinggaard udtaler: ”Søren er en stor berigelse for firmaet. Lige siden Karsten kom ombord har det været klart for os, at en dedikeret tung kommerciel profil ville være en afgørende styrkelse af lederteamet. Det glæder mig særligt, at vi nu er 3 i lederteamet/ejergruppen der i meget høj grad deler værdigrundlag, og hvor vi i forhold til kompetencer og interesser indenfor virksomhedsudviklingen komplementerer hinanden rigtig godt. Det er lige før at rolle fordelingen i det nye team er faldet så naturligt, at vi har brugt mindre tid på dette emne i forberedelserne end hvad vi har nået at kunne bruge på at spille frisbee golf sammen” afslutter Flemming med et grin.

”Det er på alle måder en stor dag for Autonomous Units. Søren har et stort personligt drive og en ydmyg nysgerrighed på hvad der betyder allermest for vores kunder. Søren bringer en tung international erfaring og ikke mindst en stor passion for udvikling af kunderelationer” udtaler Autonomous Units CEO Karsten Thinggaard. Karsten fortsætter: ”At Søren vælger at sige ja til denne udfordring er et stort skulderklap til ambitioner i Autonomous Units. Vi ønsker at robotløsninger kommer ud og skaber reel værdi på den lange bane og her er Sørens nysgerrighed en stor styrke for at vi sammen med kunderne kan finde de løsninger og arbejde med de udfordringer der er ved at anvende robotter i et dagligt samarbejde med mennesker”

Fakta om Autonomous Units
Grundlagt: 2020 af Flemming Thinggaard

Lokation: Langeskov, øst for Odense.

Medlemskab: Odense Robotics

Marked: Robot løsninger, inkl. Desinfektions robot

Løsningen: Robotten DMD4000 bruger en blanding af velkendt og patentanmeldt teknologi til automatisk at desinficere alle overflader i rummet – Vægge, borde, stole, i kroge og hjørner, bag fjernsynet, tastaturer, omkring toilettet osv. men efterlader ingen spor. Med denne løsning sikres, at eventuelle bakterier eller vira fjernes.

Kontakt:

CEO Karsten Thinggaard, kt@a-units.com 

Founder & CTO Flemming Thinggaard, ft@a-units.com +4551952270

Do you want to follow us?